PRAKTISK OM MEDLEMSKABET

Det skal du vide.

Ansøgning og optagelse

Du ansøger om en plads, og vi vurderer hver ansøgning personligt. Ansøgningen er uforpligtende. Du køber ikke et medlemskab ved at sende den.

Pris og betaling

Et års medlemskab koster 6.000 kr. ekskl. moms / 7.500 kr. inkl. moms. Får du tilbudt en plads, vælger du selv, om du vil acceptere. Først derefter sender vi en faktura til dig eller din virksomhed. Startdato og de konkrete aftalevilkår oplyses, før du accepterer.

Ingen automatisk fornyelse

Vi aftaler fornyelse personligt hvert år. Medlemskabet fornyes ikke automatisk, og du bliver ikke automatisk opkrævet for en ny periode.

Arrangementer og tilkøb

Medlemskabet omfatter fire aftener med én taler og to temabaserede arrangementer om året. Program, datoer og steder offentliggøres løbende. Private Michelin-middage og ekstra kurser betales særskilt. Pris og eventuelle afbestillingsvilkår oplyses ved det enkelte tilkøb.

Medlemsrum

Det lukkede onlineforum er under udvikling. Vi sender en invitation til aktive, godkendte medlemmer, når det åbner.

Kontakt

Har du spørgsmål, kan du skrive til hej@dangerouswomen.dk.

Udbyder: Think PR ApS · CVR 29515905 · Store Kongensgade 95, 1264 København K.